Vil du gøre musikerdrømmen til virkelighed?

Forløbet

Vil du vide, hvad der kræves af dig som udøvende musiker for at slå igennem med din musik? Hvordan udvikler du dig selv som artist og skiller dig ud fra mængden? Hvordan kommer du ud at spille på spillesteder og festivaler landet over og hvad er pladeselskaberne på jagt efter? På forløbet vil du få svar på, hvad der skal til for at gøre dig bemærket på scenen.

Innovative Artist Academy er et karrierefremmende forløb, der tager udgangspunkt i dig som udøvende musiker, artist eller sangskriver og introducerer dig til den danske musikbranche. Du vil gennem forløbet stifte bekendtskab med etablerede branchefolk, der dagligt arbejder med nogle af landets største kunstnere.

Som udøvende artist er det ikke længere tilstrækkeligt blot at være en dygtig musiker. Innovative Artist Academy er et skræddersyet kompetencegivende forløb, hvor du undervises i blandt andet sangskrivning, udgivelsesprocessen, branchekendskab, booking, management, branding, marketing, social media strategier og meget mere. Du udvikler din personlige artistplan for dit musikprojekt og kommer tæt ind under huden på pladeselskaberne. Hvad leder de efter i nye artister? Og hvordan hænger pladekontrakterne egentligt sammen? Du får således et unikt indblik og netværk i musikbranchen.

“11 ud af 10 stjerner! Så vanvittigt lærerigt hver eneste gang! Og skide gode kontakter! Kan stærkt anbefales!”

– Maria Vallentin

 

Med et karriereforløb hos Innovative Artist Academy sikrer du dig de bedste forudsætninger for dig selv, og du får samtidig styrket dit netværk i den etablerede branche.

Du kan tage forløbet i enten Roskilde eller Aarhus. Du kan læse om modulerne du kommer til at gennemgå på forløbet, længere nede på siden.

Pris

Prisen for forløbet er 5750,- DKK

 Du kan betale kursusbeløbet over 4 gange. (¼ pr. mdr.)

Første rate skal betales den 9 september 2018

Ansøgningsfristen er den 2 september.

Du modtager svar på din ansøgning 3 september. Du kan tage forløbet i enten Roskilde eller Aarhus.

Roskilde – Efteråret 2018

Kursuslokale: Maglekildevej 7, Roskilde
06 okt (modul 1+2, 10-16)
20 okt (modul 3, 10-14)
10 nov (modul 4, 10-14)
17 nov (modul 5, 10-14)
01 dec (modul 6, 10-14)

Aarhus – Efteråret 2018

Kursuslokale: Filmbyen 2, Aarhus
13 okt (modul 1+2, 10-16)
20 okt (modul 3, 10-14)
03 nov (modul 4, 10-14)
10 nov (modul 5, 10-14)
01 dec (modul 6, 10-14)

Moduler

KICK OFF & BRANCHEKENDSKAB

Du kan glæde dig til det første modul hvor Innovative Artist Academy forløbet skydes igang. Her vil du blive introduceret til dine medkursister og det spændende forløb du skal igang med. Du vil modtage en grundig gennemgang af musikbranchen, så du kender sammenspillet mellem booking bureauer, pladeselskaber, managements, publishing og meget mere.

PR, MARKETING & SOCIALE MEDIER SOM ARTIST

De seneste år er der sket et radikalt skifte i måden, hvorpå man markedsfører musik. Størstedelen af kommunikationen er rykket over på de digitale medier, og det stiller store krav til dig som artist, når du skal markedsføre dig selv overfor fans og potentielle samarbejdspartnere. I modulet ‘PR, Marketing & Sociale Medier’ vil du modtage konkrete PR & marketing-redskaber, som du kan benytte i din karriere. Du vil blive præsenteret for spændende cases og eksempler fra musikbranchen, og få et unikt indblik i, hvordan du bedst muligt udnytter dit potentiale, når du skal gøre opmærksom på dig selv og din musik.

PLADESELSKAB & UDGIVELSEN

Digitaliseringen af musikindustrien har gjort det nemmere end nogensinde før at udgive musik på egen hånd. På trods af dette sidder pladeselskaberne fortsat på størstedelen af markedet – da udgivelsesprocessen er kompliceret og stiller krav til ens kompetencer.  I modulet ‘pladeselskab & udgivelsen’ vil du få indblik i tankegange og processer på både major- og indielabels, hvad pladeselskaberne leder efter, når de signer nye artister, og få eksempler på pladekontrakter, se på fordele og ulemper ved selvudgivelse, og hvordan du laver din egen udgivelsesstrategi.

 

SANGSKRIVNING

I dette modul vil du  blive undervist i sangskrivning af en anerkendt producer og sangskriver, som har forstand på alt fra komposition og opbygning, til genkendelsesfaktorer, hitpotentiale og lyrik. Vi vil definere, hvad der karakteriserer en god sang, og der vil herefter være mulighed for sparring omkring dine egne tekster og melodier.

 

LIVE: BOOKING, SPILLESTEDER & FESTIVALER

At optræde live er en stor del af en musikers liv. Dette modul giver dig et overblik over mulighederne, når dig eller dit band skal ud og spille koncert. Hvordan bliver man booket til en festival? Hvordan bliver man opdaget af en booking agent? Og hvad ligger spillestederne vægt på, når de fastlægger deres musikprogram? Du får ligeledes en grundlæggende forståelse for planlægningen og økonomien bag en turné, samt hvad der skal tages højde for, inden du tager afsted.

MANAGEMENT & BRANDING

I dette modul skal du arbejde med branding, storytelling og management. Hvem er du som artist? Hvad karakteriserer dig? Hvad har du, som de andre ikke har? Hvordan skaber du de bedste forudsætninger for en fremtid i musikbranchen? Vi giver dig redskaber til at udarbejde du en realistisk plan for dig, hvad enten du er artist, musiker eller sangskriver. Som kan skabe fundamentet for en karriere i branchen. Endvidere vil du få sparring i forhold til, hvad der karakteriserer dig som artist, samt få indsigt i hvordan du skiller dig ud og sætter fokus på dine unikke kvaliteter.

Ansøgning & deltagere

Hvorfor skal man ansøge om en plads?

Innovative Artist Academy er for dig som brænder for musik og er ambitiøs omkring det. Når vi vurdere din ansøgning, lægger vi vægt på, at du har engagementet, lysten og drivkraften til at deltage på forløbet. Du behøver ikke være professionel musiker eller sanger, vi hjælper dig på det stadie du befinder dig på. Du skal ansøge om en plads, da vi har begrænset pladser.

Hvem deltager på forløbet?

Innovative Artist Academy er for dig der ønsker en fremtid inden for musik. Hvad enten det er som artist, musiker, sangskriver, producer eller lignende. Innovative Artist Academy er danmarks største forløb for musiktalenter, som på den ene eller anden måde brænder for at arbejde seriøst med musik.

Har du spørgsmål?

Ditte Nebeling
Kursusansvarlig
kundeservice@innovativeacademy.dk
tlf. nr. 71 74 74 19