E9E65D3D04 e1476891298311

Interview med Thomas Stengaard: ‘Hitformlen’ er ingen garanti for succes

Sangskriver og producer Thomas Stengaard har mange succesfulde numre på CV’et. Men hvordan skriver man egentlig et hit?

Du kender måske ikke navnet Thomas Stengaard, men du har højst sandsynligt hørt numre som ”Only Teardrops”, Eurovision-vinderen fra 2013, ”Vi To Datid Nu” fra unge Cisilia og Carpark Norths ”Renegade”. For blot at nævne et par af de hits, som Stengaard har været med til at kreere. Men han har ikke en decideret favorit i repertoiret.

”Jeg har svært ved at vælge den ene sang frem for den anden. Det er lidt som at vælge mellem pærer og bananer. Jeg har den tilgang til det, at sangen skal virke til det, som det skal virke til. Selvfølgelig er jeg stolt af, at vi vandt Eurovision, men det er ikke noget, jeg sætter på derhjemme og danser rundt i vildskab over. Og sangen ”Physical” som Ilang og jeg i The Benefits skrev og producerede i vores lille lejlighed, men som pludselig blowede op i USA, står selvfølgelig også som et stærkt minde, og var reelt den sang, der kickstartede min karriere. Men samtidig har jeg skrevet sange, som ikke er blevet store hits, men som jeg synes er vildt fede, eller som rører noget i mig personligt,” fortæller Thomas.
“Og det er jo også tit sådan, at man synes, at den man lavede i forgårs er det største mesterværk, jeg endnu har lavet. Så jeg har svært ved at udpege én.”

Hvordan er dagligdagen som producer og sangskriver?


Thomas har spillet guitar, siden han var helt lille, og fra 2007 til 2010 var han den ene halvdel af førnævnte The Benefits, som blev signet på Universal i USA, og blandt andet varmede op for Rihanna, Kelly Clarkson og Whitney Houston. Men nu er det sangskriver- og producerrollen, der fylder Thomas’ dage op.

”Min dagligdag som producer/songwriter er nok mest delt op af dage, hvor jeg har en session, altså får folk i studiet og så skriver vi en sang. Andre dage sidder jeg mere alene og producerer sangene færdige. Derudover går der meget tid med at få musikken ud i verden. Networking, møder, emails. Tænke over muligheder for mine sange eller sætte sessions op med interessante artister,” forklarer Thomas.

”At have en rigtig god sang er cirka 50% af arbejdet. Den anden halvdel handler om at pushe den sang, så den i sidste ende bliver udgivet og ender hos lytteren. Der kan også pludselig komme ting ind fra siden, som man må rydde kalenderen for at kunne lave. Lige nu sidder jeg for eksempel og gør en sang færdig, som jeg lavede for et halvt år siden i LA, som nu pludselig skal udgives. Men jeg sidder i studiet rigtig mange timer hver uge. Jeg tager ikke rigtig ud og spiller live, jeg vil hellere være i studiet og fordybe mig i musikken.”

Selvom en sang selvfølgelig kan være længere tid undervejs, så bliver der generelt gjort rimelig kort proces, når Thomas skriver.

”Jeg prøver som regel at sørge for, at man har en færdig sang, når sessionen er slut. Så kan man altid rewrite og optimere senere. Men der er en særlig energi, den dag man sidder i det; når man ikke er begyndt at analysere for meget på det og tænke sig lidt for meget om. Der er man meget ’i rummet’ på en måde, og der sker der nogen gange nogle rigtig gode ting. Det er der ens intuition og kreative energi bare løber afsted. Det er nok den del af mit job, jeg elsker mest.”

Opskriften på et hit?


Men hvad skal der egentlig til for at skrive en Melodi Grand Prix-vinder eller en radio-landeplage?

”Om noget er et hit, kan der være rigtig mange grunde til. Overordnet set er det min overbevisning, at sang, artist, timing og promotionstrategi skal gå op i en højere enhed,” siger Thomas.

“Men i forhold til den del, der handler om at skrive og producere et hit, så tror jeg, det handler om at balancere det interessante og nye med noget, man som lytter godt ved, hvad er for en størrelse. For eksempel sige noget helt universelt og simpelt på en ny måde, verden endnu ikke har oplevet, eller tage et nyt element ind i en produktionen, som man ikke lige har hørt før. Nogen gange kommer der noget ind fra højre, som der har været et stort underskud af i noget tid. Hvis der har været en periode, hvor mainstream har været domineret af helt konstrueret popmusik, så er der måske brug for, at der kommer noget musik, der føles mere ægte. Som vi for eksempel så det med Adele. Det er selvfølgelig ligeså konstrueret, men det føles mere som ’rigtig musik’ end for eksempel Britney, fair nok, så er det pludselig den vej vinden blæser, og efter noget tid, når verden er ved at kløjes i Adele-kloner, så kommer den næste bølge, der slet ikke smager af Adele. Så skal det være R’n’B igen. Eller noget andet.”

Udover at orientere sig om, hvad der oppe i tiden, eller hvad man tror, bliver det næste nye, så er der dog også en ’hitformel’; en værktøjskasse med typiske hit-tricks.

“Man kan kalde det en slags anatomi for pop. Det er sådan noget trætte akademikertyper og artsy indiemusikere elsker at klynke over, men jeg ser det lidt som, at man i filmens verden ofte benytter en berettermodel, når man udfolder historien. Ikke alle film bruger den model, men langt hovedparten,” siger Thomas. ”Det er det samme med musik. Vi ved godt, der kommer et omkvæd, og vi får nederen på, hvis det ikke kommer, men det skal også udfolde sig på en spændende måde. Så hitskabelonen virker. Der er ingen der siger, at alle sange skal have den samme form, men der er noget, der tit virker. Og det er super fedt at udfordre det, for det kan være det element, der tager din sang fra ”god” til ”fantastisk”, men det skal stadig virke.”

Men ’hitformlen’ er ingen garanti for succes – det er blot nogle byggesten, som man kan arbejde ud fra, og der er rigtig mange elementer der spiller ind.

”Det er også derfor, at man ikke bare kan sige, hvad man præcist skal gøre for at lave et hit. Men man skal i hvert fald lade være med at lave ting, der lyder meterbånds-agtige og som noget, der kunne have været ude for to år siden. Jeg har skrevet masser af middelmådige sange, der har alle hit-elementerne, men bare ikke helt har det der ekstra tvist, der sprænger rammen,” siger Thomas.

”Et andet aspekt er tekst og melodi. Jeg mener, at et hit altid er tydelig i sit tekstbudskab, og et hit skal have en melodi, der sætter sig fast i lytterens bevidsthed. Det er ret interessant, hvad der gør at nogle melodistumper kan noget, mens at andre ikke løfter sig over almindelig udmærket standard melodi-frasering. Det er ret tydeligt for mig, når en melodi ikke er der endnu. Jeg kalder det ”vibe in search of a song”. Når man til gengæld har noget med kød på, så er det pludselig, at du har fundet ind til sangen. Det mener jeg gælder i alle stilarter.”

På nogle punkter handler det om at kunne forudse et behov, som endnu ikke er blevet opfyldt. Hvad er oppe i tiden lige nu, og hvordan kan man tilføre det noget nyt? Man skal holde sig orienteret om, hvad der foregår, og hvis man så kan være et skridt foran og være først med noget helt nyt, er man rigtig godt på vej. Og så har det faktisk ikke så stor betydning om det er en etableret artist eller ej.

”Lytterne er i en vis grad ’troløse’ i dag – folk skipper meget rundt. Selvom et band havde en succesfuld plade sidste år, så kan man ikke gå ud fra, at en ny plade vil sælge lige så godt igen i år. Det kommer helt an på, om der lige er den der sang, der slår igennem. Folk køber ikke plader på historikken mere,” siger Thomas.

”Det er i hvert fald ikke en garanti for succes, at man er en etableret artist. Selvfølgelig vil den næste single fra for eksempel Lukas Graham få en kæmpe eksponering, om den er et ’hit’ eller ej, fordi ”7 Years” har banet vejen. Og en succesfuld artist som Rihanna kan tillade sig at tage nogle chancer, fordi hun er en af planetens allerstørste stjerner. Men hvis man som helt ny artist kan komme med noget, som rammer lige det sted, der passer ind i det lydbillede, der er fremme i tiden, og som samtidig kommer med noget, der ikke er hørt før, så kan man også sagtens få succes. Alle sidder jo og leder efter det nye. Der er hele tiden en energi i, at der dukker nogle nye op.”

Thomas Stengaards råd til upcoming sangskrivere og artister


  • Orienter dig omkring hvad folk lytter til, og find ud af, hvad brænder du selv for.
  • Hvis du gerne vil være artist, så skal du bruge en masse tid på at forfine dit udtryk, så du har en knivskarp profil. Det er jo heldigvis nemt at indspille ting i dag, og man kan virkelig lave meget i et hjemmestudie.
  • Hvis du gerne vil være songwriter for andre, så handler det rigtig meget om at skabe et netværk, så folk ved, du eksisterer. Skriv en hel masse musik med en hel masse dygtige mennesker – det er også sådan, du får et netværk.
  • Vær villig til at dele. Jeg vil hellere have en lille del af en succes, end jeg vil have 100 procent af noget, der er mellemgodt. Så det handler om hele tiden at gøre tingene perfekte og ikke tænke så meget i at skulle ’afgive’ noget til andre – hvis man skal ind i den her branche, så skal man være villig til at give afkald på nogle ting for at få noget igen.
  • Skil dig ud på den musikalske side. Der er rigtig mange, der laver ’middle of the road pop’, og der er mange udemærkede sange, så det handler om at tage projekter ind, hvor man kan lave noget, der er anderledes, og som er klare i spyttet om, hvad de vil. Ting kan tit blive en rodebunke, fordi man vil for meget, eller ikke er klar over, hvad det er, det skal kunne.
  • Dine credits er dit visitkort, så vær bevidst om de signaler, du sender ud. Efter Eurovision kunne jeg pludselig sætte møder op i udlandet og sessions, som jeg ikke har kunne før. Man har tit brug for noget, der kan sælge en ind, og det er også der, hvor en publisher eller manager kan blåstemple én.
  • Skab din egen succes. Hvis man selv finder noget helt nyt, som pludselig blower up, så kan der også være et kæmpe demand, fordi det er dig, der kommer med det nye.

  •  

    Oprindelig bragt på bandsoftomorrow.com.

    Lær mere om komposition, opbygning,  genkendelsesfaktorer, hitpotentiale og lyrik på vores modul ‘sangskrivning’. Ansøg inden 28. april 2017