fbpx

Producer, sangskriver og artist Nick Labajewska Madsen aka. Vasco: »Udfordringen ved denne branche er helt sikkert alt det arbejde, der ikke bliver til noget og alle de timer, der bliver brugt på åndssvage ting«

Foto: PR

Tekst: Amanda Freisleben

Danske Nick Labajewska Madsen har arbejdet som producer og sangskriver for et utal af kunstnere – heriblandt navne som MØ, Scarlet Pleasure og Soleima. Ved siden af dette har han siden 2016 udgivet musik under sit eget kunstnernavn, Vasco. Vi har taget en snak med den danske producer om hans vej ind i musikbranchen, hans udvikling fra producer til artist, og hvordan man skal forholde sig til livet i branchen. 

Hvordan startede din musikkarriere?

Jeg voksede op i et ikke særligt musikalsk miljø – men havde en ven, der var en enormt dygtig guitarist, og det blev begyndelsen for mig. Sidenhen gik jeg på Mellerup Efterskole, hvor jeg mødte bandet KissKissKiss, som jeg siden blev medlem af. Og William (Vera) og jeg har siden efterskolen fulgtes ad og hjulpet hinanden. Efter vi stoppede med bandet KissKissKiss, begyndte jeg at interessere mig mere og mere for produktion og sangskrivning og mindre for de skrå brædder. Så igennem mange års øvelse og ophold i Italien og så videre, begyndte det at flaske sig stille og roligt. Mest gennem venner – heriblandt Soleima, MØ, Thøger Dixgaard, School of X osv. Efter at have produceret og skrevet for andre i gennem mange år fik jeg lyst til at udgive mit eget musik under eget navn og var så heldig, at der også var andre, der syntes, det var en god idé.

Hvordan er din arbejdsproces, og hvordan håndterer du eventuelle blokader?

Jeg arbejder meget humør-bestemt – samt er afhængig af, hvilke projekter jeg har gang i. Somme tider har jeg meget at lave og må aflyse ferie og alt andet fritid for at få arbejdet projektet færdigt, og andre gange er det bare et blankt ableton projekt, der stresser mig. For det meste når jeg møder blokader – både i form af vibe og manglende arbejde – prøver jeg at øve mig i mine færdigheder, dvs. spille instrumenter, læse bøger, se film eller høre udsendelser om musik og kunst.

Hvordan har du navigeret i musikbranchen, for at nå dertil, hvor du er i dag? 

Jeg tror alle har en meget kringlet og indviklet vej ind i musikbranchen, der ikke rigtig er til at beskrive. For de fleste (mig selv inklusiv) tror jeg det er en vej, man har taget, fordi man ikke syntes, andet var lige så sjovt. Men man siger også nej til rigtig mange fede og dejlige veje, uddannelser og fritid, som man ikke har så meget af i denne branche. Det vigtigste for mig, tror jeg, har været kun at arbejde med folk, som jeg har tillid til og bryder mig om – også hvis de ikke var musikere. Udfordringen ved denne branche er helt sikkert alt det arbejde, der ikke bliver til noget og alle de timer, der bliver brugt på åndssvage ting. Jeg tror, man skal være rigtig god til at holde ud, specielt når det går drøjt, og det gør det tit – for alle. Den, der har gjort det muligt for mig, har helt sikkert været, at dele vejen med en – for mit vedkommende William (Vera).

Hvordan og hvornår blev du signet?

Jeg har signet min publishing ved Warner Chapell i Stockholm. Det gjorde jeg efter et års forhandlinger med alle mulige selskaber i alle mulige lande. Jeg valgte Warner, fordi de havde en vibe, der passede bedst til mig – og ikke på grund af penge. Jeg fik kontakt med diverse publishers gennem mine managers efter at have arbejdet og udgivet musik med mange forskellige kunstnere i mange år. Jeg fik min pladekontrakt med BigBeat sidste år, da jeg gennem noget tid havde arbejdet på min egen musik og var så heldig, at en ven viste det til chefen for Atlantic, der tilfældigvis var vild med det. Lidt kedelig, men sand historie.