custom Custom Size sascha Rosing

Sascha Rosing, A&R hos Playground Music: »Det er ikke altid nok at sidde i studiet og lave musik og håbe på, at nogen opdager dig.«

Foto: Privat

Sascha Rosing er A&R (Artist & Repertoire) hos det danske pladeselskabet Playground Music, der et af de største uafhængige labels i Norden. Hun fortæller her om, hvad hun kigger efter, når hun leder efter nye artister, hvad hun lægger mærke til af tendenser for tiden, og om sin rolle som A&R i den danske musikbranche. 

Hvad er din rolle som A&R hos Playground?

– Jeg forsøger, som mine kollegaer i branchen, at finde det næste, som sætter standarden for ny urban musik på den danske, men også internationale musikscene. Jeg er med inde over alle processer og er projektkoordinator (herunder Product Manager, PR Manager og Radio Plugger), hvilket er en fordel, da jeg kommer helt ind under huden på de projekter jeg arbejder med.

Hvad gør ifølge dig en artist unik?

– Du skal brænder for det, du laver. For mig er det vigtigt, at jeg kan føle mennesket bag musikken. Jeg arbejder med med hjertet, når jeg arbejder med musik og det skal du også. Derfor er storytelling en meget essentiel og vigtig del af artistens DNA. Det er selvfølgelig altid dejligt at finde en artist, som kan lave hits, men det er for mig endnu vigtigere at finde det rå talent, som jeg kan være med til at udvikle uden at ændre for meget på den oprindelige opskrift. Rammer demoen mig ved første gennemlyt og giver den mig chills, så er jeg klar på et møde – og så er jeg egentlig ligeglad med, hvor mange følgere du har på sociale medier, om du har udgivet musik før og så videre. Jeg forventer ikke, at du har hele pakken fra første møde – den udvikler vi sammen – men det er vigtigt, at du som minimum selv ved, hvem du er som artist og det gælder både visuelt og musikalsk.

Hvilke tendenser ser du på musikscenen i øjeblikket?

– Som jeg plejer at sige til folk, der ikke arbejder i musikbranchen: Den er vanvittigt! Man tror at man har regnet den ud og så alligevel ikke. Den er meget omskiftelig og pludselig kan du sidde med det næste store act, som du tog en chance på dengang du signede det. Meget handler om timing, men også om mavefornemmelse kontra den store udregning i forhold til, hvad der bliver det næste. Selvfølgelig kigger jeg på tendenser – hvad er det for noget hiphop eller pop, vi hører i radioen og ser på streaming lige nu, og hvor længe regner vi med at den tendens holder. Lige nu er der stort fokus på danske kvindelige rap-artister, men det er ikke ensbetydende med, at jeg signer med den næste, der smider en demo i min indbakke, bare fordi jeg skal hoppe med på en bølge. Jeg skal stadig kunne føle den i hjertet og demoen skal stadig give mig chills, før jeg overvejer et møde og en eventuel signing. Der er jeg heldig at arbejde på et label, hvor der er mulighed for at tage lidt flere chancer på noget, som ikke nødvendigvis er et hit fra starten.

Hvad har du af gode råd til artister, som drømmer om at blive opdaget?

– Det er ikke altid nok at sidde i studiet og lave musik og så håbe på, at nogen opdager dig. At klare den i den her branche kræver rigtig hårdt arbejde, og du kommer ikke sovende til det. Mange gange kræver det et arbejde ved siden af musikken, for der er også husleje, studietid og så videre, der skal betales. Så sørg for at opbygge en stærk social media-tilstedeværelse tidligt i processen og sørg for at holde den ved lige. Mange tror fejlagtigt, at man skal være meget ekstrovert eller elske social media for at kunne overskue at holde liv i en profil, men det passer ikke. Hvis du er introvert, så find på noget content, som passer til din personlighed, din musik og dit temperament. Der er ingen undskyldninger.

Og så sørg for at networke. Kedeligt ord? Ja. Nødvendigt? Ja. Er du sanger/sangerinde, og producerer du ikke selv, så sørg for at alliere dig med den rette producer, når du skal skrive musik. At finde den rette producer kan tage tid, men det er tid godt givet ud. Kender du ikke selv de nødvendige mennesker i branchen, så kan det være dine venner gør. Og ellers skriv til nogle af de artister/producere, som du godt kunne tænke dig at arbejde med. Man ved aldrig, om de har ledt efter en som dig til deres næste projekt. Og hold gerne din A&R løbende opdateret med ny musik, så vi kan følge med i din udvikling. For lige pludselig er den der og så går det stærkt.

Hvad kigger du efter, når du leder efter nye artister?

– Naturligvis talent, men også ydmyghed. Og så passion for det du laver. Jeg vil mærke, at du virkelig mener det. At du arbejder med musik med hjertet, men også har overvejet, hvordan dit produkt skal pakkes ind og markedsføres. At du kan træffe selvstændige beslutninger, men også kan imødekomme forslag til forbedringer. Jeg kan godt diktere, hvordan det hele skal løbe af, men jeg elsker at arbejde med artister, som også selv bidrager med drømme og visioner for, hvordan deres baby skal søsættes.




Drømmer du om at slå igennem som professionel musiker?
Har du brug for et indblik i de mange aspekter i musikbranchen, og vil du finde ud af, hvad der lige præcis gør dig unik som artist?
Så er Innovative Artist Academy lige det springbræt, du har brug for.