fbpx

Storytelling: fortællingen sætter en nødvendig ramme om din musik

Tekst: Anders Toftgaard
Foto: Maggie Rogers // Universal Music

Storytelling er et unikt redskab, artister kan gøre brug af for at kommunikere et budskab, og det kan være et vigtigt element for markedsføringen af ny musik. Ved at engagere lytteren i aspekter udover de lydmæssige, er historiefortælling en måde hvorpå man kan skabe større interesse omkring sin musik eller projekt.

Det er ingen hemmelighed, at det vrimler med talentfulde, spirende artister derude – og at bryde igennem lydmuren derfor til tider kan virke som en uoverkommelig opgave. Så hvordan kan man skabe opmærksomhed omkring sin musik, og hvordan kan man få folk til at høre ens stemme i en overpopulated branche? En måde at gøre dette på er gennem storytelling. SoMe-platforme som Instagram og Facebook har gjort det muligt for kunstnere at engagere deres fans i elementer udover selve musikken, hvilket har medført en større interesse for information fra lytternes side. Storytelling kan derfor bruges som et middel, hvormed man kan imødekomme dette. Her er formålet at indramme sin musik eller sit projekt i en fortælling, som kan give det mere dybde eller tilføre det et bredere perspektiv. Det kan være fortællinger om, hvordan ens projekt opstod, hvad der ligger bag ens kunstnernavn, og hvorfor sangen handler om det, den gør. Man kan dermed bruge fortællinger om eksempelvis sin baggrund til at løfte sin musik op over de musikalske parametre og derigennem give lytterne en baggrundsviden, som gør, at de bliver mere involveret i ens projekt.  

Nikoline Skaarup, som underviser i PR, Markedsføring og Sociale Medier på Innovative Artist Academy, har i en årrække arbejdet med forskellige kommunikative aspekter af musikbranchen – Blandt andet som marketing assistant hos Down The Drain Group, musikansvarlig hos Girls Are Awesome og som tidligere chefredaktør på musikmagasinet Bands of Tomorrow. Hun fortæller her, hvordan hun oplever historiefortælling som et ganske særligt og uundværligt kommunikationsredskab: 

Jeg har flere gange spurgt forskellige artister ind til, hvad de synes er det fedeste ved at være musikere lige nu og her i denne periode af musikhistorien, og svaret har næsten altid været det samme: At teknologien er en gave, og at det er fantastisk, at man med meget få midler kan skrive, indspille, producere og udgive musik helt alene – og endda bygge en karriere op på det. Artister som Clairo, Cuco og The Japanese House er gode eksempler, og Steve Lacy fra The Internet indspillede vist stort set al musikken til ‘Steve Lacy’s Demo – EP’ på sin iPhone. Når jeg så tilsvarende spørger ind til, hvad ulemperne er, er svaret også det samme: Fordi teknologien har gjort det så “nemt” at lave og udgive musik, er der så uendeligt meget mere konkurrence, at det er svært at bryde igennem muren. Det sætter helt nye krav til artisterne. Det burde være en selvfølge, at man altid skal udgive det bedste, man har, men når tusindvis af andre artister også udgiver det bedste, de har, er den gode musik paradoksalt nok ikke altid tilstrækkelig i kampen om at blive hørt. Gode historier – eller mest af alt evnen til at fortælle sin historie godt – er efter min mening noget, man som artist skal vænne sig til at tænke over og øve sig på fra begyndelsen, hvis man vil tiltrække sig opmærksomhed fra for eksempel medier. Der er en grund til, at du laver musik – fortæl os om det! 

Vi har efterhånden set en del eksempler på, hvordan historiefortællingen har påvirket nogle af de største musikeres vej til toppen. To af de måske bedste eksempler fra nyere tid er Maggie Rogers og Justin Vernon fra Bon Iver.

Maggie Rogers

Maggie Rogers var en aspirerende musiker, som havde skrevet og produceret musik i mange år uden rigtig at bryde igennem. Dette blev dog vendt på hovedet fra den ene dag til den anden, da den succesfulde musiker og producer Pharrell Williams besøgte New York University, hvor Maggie Rogers studerende Music Production. Her holdt han en masterclass, hvor eleverne kunne få feedback på deres musik, og til Maggie Rogers’ held, blev blandt andet sessionen med hende og Pharrell filmet og lagt på internettet. For hvad Maggie Rogers ikke vidste var, at hendes dengang ukendte sang “Alaska” ville sparke benene væk under Pharrell Williams og hele internettet. Videoen af Pharrell Williams, der reagerer på “Alaska”, gik viralt og kickstartede Maggie Rogers’ karriere fra den ene dag til den anden. Alle store pladeselskaber ville have fat i den nye internet-sensation, for hvis Pharrell kunne lide det, måtte det jo være godt. Pludselig blev Maggie Rogers booket af alle de store festivaler og Late Night Talkshows, fik en pladekontrakt med Capitol Records og skabte en fanbase, som de fleste artister kun kan drømme om – alt sammen på grund af en video på internettet. Dette er et voldsomt eksempel på, hvordan en kunstner blev kendt på historien omkring musikken frem for selve musikken. Det var historien, der fangede folk; en historie om en superstjerne, der bliver bjergtaget af en ukendt kunstner. Selvfølgelig spillede musikken også en rolle – sangen var jo god og viste sig at blive et smash-hit – men det var videoen fra masterclassen, som gik viralt først, og som gjorde, at navnet Maggie Rogers blev kendt hos alle i musikbranchen. Her fortæller Nikoline Skaarup også lidt om netop dette eksempel: 

Man behøver ikke at have haft en eller anden vanvittig barndom eller have fået sit hjerte knust 50 gange for at kunne fortælle sin historie. Det handler om at være god til at sætte ord på, hvorfor man laver den type musik, man laver. Hvorfor de lyde? Hvorfor de tekster? Hvorfor det udtryk? Det vil langt hen ad vejen blive historien, og det er for det meste også nok. Jeg synes, at alle artister bør se videoen med Maggie Rogers og Pharrell. Det vigtige for mig ligger slet ikke i de sekunder, hvor Pharrell får våde øjne til lyden af “Alaska”, men i øjeblikket op til, hvor Maggie Rogers fortæller sin historie. Den er ret simpel. En pige fra rural Maryland, der er vokset op med banjo- og folkmusik, og som pludselig fik en transcenderende oplevelse med Dance-genren under et ophold i Paris, som inspirerede hende til den blanding af folk og elektronisk pop, som “Alaska” præsenterede. Pharrell har efterfølgende i et interview med Maggie Rogers i sit show på Beats 1 forklaret, at en af grundene til, at han blev så overvældet over nummeret, var fordi det hele gik op i en højere enhed set i lyset af den måde, hun havde fortalt om baggrunden for nummeret. Det synes jeg egentligt siger alt.

Se det famøse klip med Maggie Rogers og Pharrell Williams, som stadig ligger helt i toppen af YouTube, når man søger på hendes navn, via dette link.

Bon Iver

Justin Vernon er navnet på manden bag det verdenskendte band Bon Iver, som i bandets spæde start formåede at skabe en romantisk fortælling omkring musikken, hvilket skabte stor opmærksomhed, og som efterhånden nærmest har opnået kultstatus. Historien går således: Justin Vernon oplevede en lang række nedture i sit liv. Hans kæreste forlod ham, han stoppede i sit band, og han blev slået ud af sygdom. Træt af livet og af ren frustration valgte han at flytte alene ud i sin families øde jagthytte. Her levede han spartansk, imens han bearbejdede sit liv og sin sorg ved at optage nye sange. Dette endte ud i den nu legendariske indie-klassiker For Emma, Forever Ago, som blev starten på Bon Iver. Verden begyndte så småt at høre om den tragiske og samtidig romantiske historie, som lå bag debutalbummet, og musikverdenen fik øjnene op for Bon Ivers smukke musik. Ved at pakke sit album ind i fortællingen om en ødelagt mand og en fortælling om, hvordan albummet var med til at løfte ham op fra hans rock-bottom, formåede Justin Vernon gennem storytelling at nå højder, som musikken måske ikke kunne have nået på egen hånd.

Hør Justin Vernon forklare, hvordan internettets reaktion på historien bag For Emma, Forever Ago medførte Bon Ivers gennembrud, via dette link.

Positive og negative aspekter

Historier som disse viser, hvordan storytelling kan være et vidunder-redskab for musikere, men det er også vigtigt at påpege, at det kan have sine skyggesider. For selvom historiefortælling er brugbart, er det vigtigt at vide, hvor historien kommer fra, og hvem der fortæller den. Hvis dette ikke er noget, man har kontrol over, kan historien tage overhånd, og man kan miste kontrollen over ens eget virke, som det for eksempel skete for Maggie Rogers. Hun blev kendt som hende fra Pharrell videoen og kæmpede i lang tid med at slippe af med dette image igen. Hun havde ikke kontrol over sin fortælling, da hun ikke selv havde skabt den, og hun havde derfor i lang tid svært ved at kapere omtalen, da hun følte at den forsimplede hende som artist, som hun selv forklarer i et interview med New York Times:

– Pharrell videoen delte min krop og sjæl i to. Jeg følte en så intens følelse af afmagt, og jeg er først nu er nået til et sted, hvor jeg kan trække vejret igen og begynde at slappe af og huske, hvem jeg var før dette.

I Bon Ivers tilfælde gik det ikke så slemt, da han selv havde skabt fortællingen om albummet. Men selvom hans fortællinger var bevidst, var hans historie noget, han kæmpede for at slippe af med i lang tid. Da han udgav sit andet album, som intet havde med denne historie at gøre, tog medierne stadig udgangspunkt i den tidligere fortælling. Bon Iver havde derfor problemer med at fastlægge deres nye image og æstetik, da medierne stadig hang fast i det gamle. Dette viser, at det kan være vigtigt at have en form for kontrol over sin historie og at fortælle en historie, som man kan stå ved og føler er relevant over et længere forløb. 

// Udgivet den 1. marts 2021