fbpx

BRANCHERÅD FRA LAS THOMSEN & SVEN HOULDBERG

13 apr BRANCHERÅD FRA LAS THOMSEN & SVEN HOULDBERG

Vil du gerne vide, hvordan man bliver booket til en festival? Hvordan man får en koncert på et spillested? Eller hvad pladeselskaberne lægger vægt på, når de signer med en artist?

Vi har samlet et par råd fra branchefolk, som kan hjælpe dig lidt på vej i din karriere som udøvende musiker.

Hvordan får man en koncert på RUST?

 
RUST er et anerkendt spillested, hvor store kunstnere som Rufus Wainwright, Bloc Party, Howie B, Stereo MC’s og Blue Foundation har været forbi og spille koncert. Men hvad skal der egentlig til, for at få en koncert på RUST?  Vi har spurgt Sven Houldberg, som er booker på spillestedet:

“Folk skal henvende sig korrekt og præcist,
inkludere så meget info som muligt og aldrig være bange for et nej.
Bliv ved med at forsøge, da det er en hård branche.
Jeg modtager gerne mails med lyttelinks, links til fansiden, video, billeder og PR, så skriv gerne.”

 

Brancheråd fra manager hos Shine Music, Las Thomsen


Las Thomsen har arbejdet hos Virgin Records fra 1986 – 2002, hvor han fungerede som Promotion Manager, Product Manager, lavede local promo & A&R samt international promo for Lenny Kravitz, Smashing Pumpkins, Rolling Stones, The Cult, Peter Gabriel, Skunk Anansie, Bryan Ferry etc. I dag er han ejer af FreeLas PR, som blev etableret i 2002. Her arbejder Las primært med promotion af lokale navne, blandt andet The Savage Rose, Baal, Naja Rosa, Carpark North, Clemens, Kato, Tim Christensen, Pharfar og Kellermensch.

Herudover er han manager hos Shine Music, som har fokus på promotion, management og music consulting for danske bands, festivaler, bookingbureauer, pladeselskaber og lignende.

Her er Las’ råd til dig, som drømmer om at leve af musikken:

“Vigtigst som musiker er, at man gør det, man føler er rigtigt og tror på det.
Det skal komme indefra og kunne fortælle noget, skabe et univers af lyd og tekst, som du synes er unikt.
Men det, jeg falder for hos en musiker, er originalitet, sans for melodier og/eller stemninger, at der er en mening eller en rød tråd, en historie, et budskab eller lignende. Udtrykket er originalt, med iøjnefaldende covers, fotos, videoer, som er særprægede og musikerens særkende”