07 sep Creative Director Cecilie Karpinski til håbefulde musikere: »Fokusér ikke på at blive opdaget. Fokusér på at udtrykke, dygtiggøre og udfordre dig selv hele tiden«

Foto: Tue Asmus Blichfeldt
Tekst: Arense Warny

Cecilie Karpinski har haft en i fod i musikbranchen i mange år og har i sandhed forstand på, hvad man kan gøre som håbefuld artist. Hendes stilling som Sync Manager på GL Music Entertainment har nu bragt hende videre til livet som selvstændig i det nystartede firma SORBET, der vil fokusere på at breake nordiske artister gennem sync-placeringer verden over. Hvad hendes job indebærer, og hvad hun mener om branchen, kan du læse meget mere om i nedenstående Q&A.

Hvad er din rolle som Creative Director på SORBET?  

Som Creative Director på SORBET fokuserer jeg primært på den kreative del af af publishing-armen, som kaldes synkronisering. Synkronisering er betegnelsen for, når et stykke musik bliver sat sammen med et bevægeligt billede såsom på film, reklamer og videospil. Nogle af de sync-placeringer og brands, jeg har været involveret i via min tidligere stilling som Sync Manager på GL Music inkluderer blandt andet Häagen-Dazs, GoPro, Netflix Originals, Norwegian Airlines og BT Sport (Champions League TV spot). 

Mit hovedfokus er at pitche mine artisters sange til Music Supervisors verden over. Music Supervisor er stillingsbetegnelsen for produktionsselskabers musikalske samarbejdspartner. 

Vedkommende hjælper eksempelvis til med idéer til sangvalg til forskellige filmscener, forhandling af sync-licenser og holder overblikket over musikbudgettet ved en filmproduktion. Det er vigtigt for mig at opbygge et stærkt, sundt og tæt forhold til Music Supervisors, hvorfor jeg ofte er ude at rejse og sidste år bosatte mig i Los Angeles i 3 måneder. På daglig basis sørger jeg for helt overordnet at holde Music Supervisors opdateret med mine artisters musik og gennem møder, zoom-samtaler og research at få et overblik over mit netværks igangværende produktioner af serier, film, reklamer med mere. På den måde kan jeg mere præcist sende sange afsted til dem, der passer til projekternes overordnede musikprofil. Jeg vil gerne indrømme, at jeg er totalt arbejdsskadet, for lige så snart, jeg holder fri og vælger at gå ind på Netflix, HBO eller Amazon Prime, sætter jeg oftest en serie på, hvor jeg kender den supervisor, som arbejder på den kommende sæson. 

Derudover forhandler og afvikler jeg sync-placeringer og licensaftaler, spotter nye artister samt rådgiver mine artister i at lave covernumre, alternative versioner af deres egne sange og i at skrive filmmusik.

Hvad gør ifølge dig en artist unik?  

Det er helt klart det klassiske “de skal skille sig ud”-kort, som jeg må smide på bordet her. Før jeg startede SORBET op, har jeg været tilknyttet steder såsom Spillestedet Stengade, Kaja Management og Gloria-scenen på Roskilde Festival. Alle er kendt for at fremvise artister, som er en del mere alternative og eksperimentelle end det, vi eksempelvis bliver præsenteret for i radioen. Samtidig har jeg været omgivet af klassisk musik i mange år som sanger i DR’s Korskole, og jeg bruger hele min baggrund i min tilgang til musik i dag. Jeg begynder altid at smile og hoppe op af stolen, hvis kombinationen af noget skævt og velkendt sparker røv sammen. 

Jeg føler mig meget velsignet i mit arbejde med synkronisering, for jeg behøver ikke tænke på hitlister, når jeg går ind i et samarbejde med artister. SORBET er netop sat i verden for især at gribe de nordiske artister, som ikke passer ned i den typiske radio- og streaming-kasse. Hvis det følelsesmæssigt slår benene væk under mig, artisten selv har et kæmpe drive, og jeg samtidig kan se deres musik for mig på film, så er jeg solgt.

Hvilke tendenser ser du på musikscenen i øjeblikket?  

Tendenser i sync afhænger fuldstændig af type produktion, format, målgruppe, genre mm. Eksempelvis går trailers efter bestemte opbygninger og stemninger i nummeret, som skal være med til at sælge filmen eller serien på bedst mulig vis. Reklamer har samme fokus men går oftest efter upbeat og positive sange.

Der bliver lavet så ekstremt mange film og serier hele tiden, og som udgangspunkt vil jeg sige, at ALLE musikgenre kan komme i spil – alt fra hiphop, R&B, pop og rock til elektronisk, world og avantgarde.

Man ser ofte et samarbejde, hvor store artister bliver brugt til at trække opmærksomhed til store film og reklamer. Tænk på temasangen til den kommende James Bond film “No Time to Die” – SELVFØLGELIG hiver de Billie Eillish ind som artist. Det er jo et genialt match. Men det betyder ikke, at upcoming artister ikke har chancen for sync-placeringer, da alle musikbudgetter er forskellige. Jeg ser alt fra $500 USD til $300.000 USD, så der er ikke altid råd til at involvere artister som Billie, Lizzo og Drake. 

Samtidig er der en kæmpe interesse fra Music Supervisors for at breake upcoming artister gennem sync-placeringer. De er store musikfans og bærer rundt på mange Spotify-playlister med sange fra artister, som de bare venter på at at bringe i spil. Forestil dig at få en sang med som titelnummer på en ny verdensomspændende Netflix-serie. Der er altså rigtig gode chancer for, at seerne vil shazame sig frem til artisten og blive fan, hvis de kan lide musikken.

Hvad har du af gode råd til artister, som drømmer om at blive opdaget?

Fokusér ikke på at blive opdaget. Fokusér på at udtrykke, dygtiggøre og udfordre dig selv hele tiden. Fokusér ikke på at passe ned i en bestemt boks, men prøv derimod hele tiden at bevæge dig udenfor boksen og VÆR DIG SELV.  

Musikbranchen er en hård industri at være i, især hvis du sigter internationalt, for så er du i princippet oppe imod alle artister i hele verden. Der er helt simpelt ingen vej udenom det hårde arbejde, og det kræver blod, sved og tårer at nå sine drømme og visioner, lige meget hvem du er og hvilken baggrund, du kommer fra.

Min vigtigste rolle er at støtte de artister, jeg arbejder tæt sammen med, og som jeg personligt er kæmpe fan af. Jeg synes, det er vigtigt at nævne, at selvom du måske en dag bliver opdaget og får tilbudt en kontrakt hos et musikselskab, så stopper dit hårde arbejde langt fra der, selvom der pludselig er flere hænder, som tager fat om din karriere – tværtimod! Hvis du går ind på Netflix, sætter dokumentarfilmen “Miss Americana” på og spoler frem til 10:35, så vil du se Taylor Swift sidde for enden af bordet med sit hendes hold, hvor hun styrer slagets gang for hendes albumudgivelse. Jeg har aldrig været den store Taylor Swift fan, men det er jeg nu.

Udgivet d. 7 september .