custom Custom Size AI apps

Guide: 5 AI-apps til den nysgerrige sangskriver

Foto: Stock
Tekst: Therese Mayland Bagger

Botter (robotter uden fysisk krop fx. chatbots), machine learning og Artificial Intelligence (AI) ses over det hele – på flere og flere platforme (måske er der endda lige poppet én op på din skærm). Og de er efterhånden også godt implementeret i musikbranchen.

Du kender helt sikkert allerede apps, der bruger AI uden at du måske har tænkt over det. For eksempel Shazam, der kan tage et digitalt fingeraftryk af en sang og genkende den. Eller Spotifys ‘Discover Weekly’ og ‘Made For You’-lister der gennem algoritmer er tilpasset den enkelte person. Men også når det kommer til komposition og producering af sange er AI-apps godt med, og de bliver kun bedre jo mere data vi fodrer dem med. De kender reglerne for musikteori, kan læse musikken og lære hvilke toner, akkorder og kombinationer, der fungerer for at generere god musik. Det bliver diskuteret om numre lavet af disse maskiner kan kategoriseres som ‘rigtig musik’, men det kan være en stor hjælp for nybegyndere såvel som etablerede musikere, der blot vil eksperimentere med AI. Derfor guider vi dig her gennem nogle apps, der bruger Artificial Intelligence til at skabe musik, og som kan hjælpe i den kreative sangskrivningsproces og værktøjer til at komme ud af en eventuel blokade.

Amadeus Code

Hvis man har fået skriveblokade, er denne app det perfekte værktøj. Amadeus Code er hurtigt gået fra, at kunne generere simple melodier, til at være et bibliotek af populære tracks, og en maskine, der kan skabe akkord-progressioner, baslinjer og beats baseret på brugernes præferencer. Det er et kollaborativt redskab, hvor dig som musiker sidder i førersædet. 
Den lader dig lave sange på få minutter, om du er begynder eller professionel. Amadeus Code er installeret med hundredvis af akkord-progressioner baseret på verdens mest populære sange, og kan komponere uendelige variationer af melodier. Du kan finpudse tonernes længe, genkendelighed, era, med mere. Og så kan du dele dine kreationer, og lytte til andre brugeres numre for inspiration.

Læs mere her.

Humtap

Med Humtap kan du super nemt komme fra en idé til et færdigt produkt. Du kan nynne en melodi ind i din telefon, og herfra høre din melodi gennem forskellige instrumenter, og få skabt en produktion ud fra din idé. AI-algoritmerne sammensætter en hel sang ud fra dine melodier, og du kan synge over dine egne kreationer. 
Humtap har derudover knækket koden til, hvad der gør forskellige artisters lyd genkendelig, så du kan komme til at lyde som din yndlingskunstner. Det er samtidig en social platform, hvor du kan samarbejde med de andre brugere.

Læs mere her.

ORB Composer

Her skal du kende de basale regler indenfor komponering forinden. Denne app kan altså ikke lave musik helt automatisk, da den genererer ud fra de valg, du tager i appen. ORB Composer er lavet til musikere, der er nysgerrige på at eksperimenterer med, at skabe musik ved hjælp af AI og opdage nye stilarter. Det er den første AI. der er udviklet til musikere, og den er til for at hjælpe med at eksperimentere med nye musikalske idéer og give kreativiteten et kick. Du skaber altså helt dit eget, og fokus ligger på den kreative del.

Læs mere her.

Alysia

Alysia kan udvide din musikalske horisont, hjælpe dig ud af en skriveblokade, give din kreativitet gnist, forbedre dine færdigheder, lade dig øve dit håndværk og skabe originale sange på få minutter. Alysia kan skabe poetiske tekster, tilføje originale tunes til dine egne tekster og synge sangene for dig. Du kan også optage din egen stemme direkte på appen eller synge sammen med ALYSIA.  
Man kan nemt sidde fast i de mange dele, der er i skabelsen af musik. Hos Alysia ser de computeren som en co-creative partner. Den har en ‘melodi-komponist’, der foreslår tunes, som passer til din stil og dine tekster, og den lader dig tilpasse melodierne til din smag – og så kan den skabe originale tekster baseret på de emner du vælger. Du kan tilføje effekter som equalizer og reverb til din stemme, lege med skøre stemmer, og bruge ‘AutoVoice’ der både kommer som mandlig og kvindelig stemme.

Læs mere her.

Aiva

Hos Aiva (Artificial Intelligence Virtual Artist) specialiserer de sig i klassisk og symfonisk musik, men der er ingen begrænsninger. Her er de heller ikke interesserede i at udskifte musikere med computere, men i at forbedre samarbejdet mellem AI og organisk, menneskelig kreativitet. Aiva er til for at hjælpe komponister og artister til at lave noget helt nyt, og/eller uploade deres allerede eksisterende værker for at skabe nye variationer. Her undgår du derudover hele licens-processen, da platformen giver fulde rettigheder til kreationerne.

Læs mere her.


Én af de mest populære og anerkendte AI-apps er Jukedeck Make. Den er dog nede i øjeblikket, da den er blevet opkøbt af det sociale medie TikTok. Men her kan du skabe musik blot ved at vælge humør, genre, tempo og længde, så den er værd at tjekke ud når den kommer op at køre igen. Selvom der efterhånden er en del AI-apps designet til at hjælpe i den kreative musikproces, er det de færreste artister, som gør brug af dem (eller i hvertfald oplyser at de gør). Flere kunstnere inden for K-Pop bruger dog AI i deres musik, og den amerikanske avantgarde-pop kunstner Holly Herndon udviklede, i samarbejde med AI, sit seneste album PROTO.
Forskerne i SONY CSL Research Lab eksperimenterede tilbage i 2016 også med AI og musik – her fik de den franske komponist Benoît Carré til, i samarbejde med AI, at lave et nummer baseret på The Beatles katalog. Her er resultatet:

Teknologierne ved AI-skabt musik er stadig ikke fuldt udviklet, og derfor er mulighederne ikke helt klare endnu. Der diskuteres stadig om det er ‘rigtig musik’, men man kan ikke komme udenom, at det digitale har fået en kæmpe rolle i komponering og musikverdenen generelt. Skrækken opstår hos nogle ved tanken om, at den kunstige intelligens overtager musikernes roller, men maskiner vil aldrig kunne skabe menneskelige følelser, og bag enhver AI-composer står en masse musikere og AI-specialister – databaserne består oftest af menneskeskabte lyde. Derfor bør disse apps ses som en platform for inspiration og et samarbejde mellem AI og mennesker, som stadig sikrer fornemmelsen af ‘det menneskelige touch’ i musikken.

ANDRE AI KOMPONISTER DER ER GODE AT KENDE:

Pandora
Popgun
Artlist
Melodrive
Muzeek
Boomy
IBM Watson Beat
Sony’s Flow Machines
Googles Magenta
Asaii
Amper
Brain.FM
Landr
Melodrive
Mubert
Ecrett Music



Vil du udfordre din sangskrivning, og udvikle dig som artist?
Måske skille dig ud fra mængden ved brug af AI?
Så er det kreative karriereforløb Innovative Artist Academy måske noget for dig