DSCF1736 2 scaled

Interview med Innovative Artist Academy kursist, Jonathan Almind

Foto: Privat

Hvor længe har du været interesseret i at lave musik?

Jeg har altid haft en stor interesse for at spille musik, både guitar og trommer. Det med at skrive sange kom hurtigt meget naturligt til mig – jeg lavede mit første “hit” i 2. klasse. Jeg oplevede det at stå på en scene allerede inde fra mors mave, da hun var gravid med mig og spillede koncerter. Jeg har spillet i bands og lavet musik, på et mere seriøst plan de sidste 10 år.

Har du gang i nogle projekter i musikbranchen?

Jeg startede mit soloprojekt ‘Jonathan Almind’ tilbage i februar 2022, og jeg har netop udgivet min debutsingle ‘Inside Out‘. Jeg spiller selv alle instrumenterne på udgivelsen, som bl.a. har fået airplay på flere radiostationer i England. Derudover har jeg også et studie (The Neighborhood Studio) sammen med min gode ven og producer Anders Rikard.

Hvad motiverede dig til at ansøge om en plads på Innovative Artist Academy?

Jeg ansøgte om en plads på Innovative Artist Academy for at få noget mere viden omkring pladeselskaber, udgivelse, management osv. Jeg har kigget på forløbet de seneste par år, men først nu følt at det gav mening for mig.

Har der været nogle udfordringer, som har gjort dig klogere på hvor du vil hen?

De seneste 5-6 år har jeg været guitarist og forsanger i adskillige bands, hvilket har givet forskellige udfordringer, som jeg har lært rigtig meget af. Det har været et skridt på vejen til at finde ud af, at jeg gerne ville starte mit helt eget.

Hvem inspirerer dig til at være en del af denne branche?

Jeg er inspireret af mange forskellige bands og artister. Både de store danske rockbands som Kashmir, Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D, Mew osv. – men også artister og bands som Hozier, Jack White, Foo Fighters, The War On Drugs.


Er du ligesom Jonathan interesseret i at komme ind i musikbranchen? Så kan du nu ansøge om en plads på Nordens største artist brancheforløb Innovative Artist Academy.