fbpx

Interview med Lydmor: »Dit stærkeste kort er at lave noget, der er unikt«

Foto: Anine Petra
Tekst: Ida Hummelgaard

Den erfarne sangerinde, sangskriver og producer er kendt for sine intense elektro-tracks, og futuristiske, farverige art-pop performances og har snart udgivet musik i et helt årti. Selvom Lydmor i dag er i en af sine mest kreativt blomstrende faser, har der været mange små skridt på vejen. Hør om hendes store kunstneriske udvikling, hvordan hun blev signet, og hvilket råd hun har til spirende artister.  

Den neonlysende elektropop-dronning Lydmor har fortryllet både den danske og internationale musikscene i efterhånden mange år. I dag står hun med hele tre album i bagagen og et kommende år, som er fyldt med spændende og nye kreative projekter. Sangerinden, med det borgerlige navn Jenny Rossander, udgav sidste år sit til dato mest anmelderroste album I Told Them I’d Tell Them Our Story, som var kulminationen af en flerårig kunstnerisk udvikling, der for alvor blev sat i gang tilbage i 2015. 

Jeg gennemgik en stor kunstnerisk udvikling for et par år siden, som jeg først føler er begyndt at peake nu. Jeg gentænkte min måde at være kunstner på. Jeg var træt af at være så usikker og ikke vide, hvad jeg lavede. Jeg havde spillet enormt mange koncerter på det tidspunkt og udgivet to plader, men jeg følte stadig, at jeg tænkte alt for meget over, hvad andre mennesker tænkte om mig. Det er usundt. Så tog jeg fri, tog til Shanghai og gentænkte alt – kom så tilbage og gik i arbejdstøjet. Jeg øvede mig, lærte alt muligt og lavede en plade, som så har klaret sig rigtig godt. 

Turen til Shanghai i 2016 tog Lydmor igennem en seks-måneders udforskning af storbyens pulserende virvar – indtryk som gav Rossander masser af kreativ energi til at lave ny musik og udfolde sine mange sider som kunstner. Men det tog mange år for Lydmor at komme dertil og erkende, at der skulle ske noget nyt. 

Jeg tror, at jeg blev for længe i det felt, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg lavede. Der skete en masse gode ting, og jeg havde nok noget talent, så folk ville gerne booke mig – men det gav mig en farlig illusion om, at det kørte. Og jeg vidste godt, at jeg kunne lave det bedre. Det var en hård tid. Jeg havde halvandet år, hvor jeg måtte flytte hjem til min mor, fordi jeg var så broke, og jeg var ensom, fordi mit forhold var forlist – og så havde jeg kun den her tanke om, at jeg skulle lave en plade og finde på en måde at spille live og bare udvikle mig. Det var som et anker, jeg klamrede mig til. Og hvis ikke den plade var blevet til noget, så havde det været vildt hårdt. Så det er bare rart at sidde her i dag, hvor jeg føler mig omringet af fede projekter. 

Mange små skridt på vejen

Det har været et travlt år for Rossander med alt fra teaterforestillinger og utallige festivalkoncerter på både Northside, Tinderbox og Roskilde Festival. De excentriske neon-infuserede performances, der i løbet af sommeren blandt andet har inkluderet en stor kunstinstallation, startede dog på et lokalt spillested i Aarhus. 

Jeg spillede en koncert på Fatter Eskil, hvor min computer brød sammen to gange, og der var ikke nogen lydmand, så jeg måtte selv gå over til anlægget og slukke hver gang – det var forfærdeligt. Jeg tror det var mit femte show. Der stod så to mennesker fra et pladeselskab, og de syntes det var enormt charmerende, den måde jeg gjorde det på, så de endte med at signe mig. Derefter gik jeg i gang med at lave en plade, som vi udgav, og så skete der ikke en skid. Men så kæmpede jeg i virkelig lang tid og tog dårlige jobs – arbejdede på diverse call-centre, og lige så stille lavede jeg så samarbejder og spillede flere koncerter samtidig med, at jeg var meget opsøgende. 

Lydmor tilføjer: 

Sådan er det som upcoming musiker – man iler rundt og siger ja til alt, fordi det skal man. Og man ved aldrig, om det er det ene eller det andet. Det er jo som ringe i vandet. Min karriere har ikke haft et bestemt punkt. Det har ligeså stille vokset, jeg har fået flere fans, begyndt at spille flere shows i udlandet og fået et hold omkring mig. 

Selvom den optimistiske og nysgerrige sangerinde, sangskriver og producer fik et pladeselskab i ryggen, blev hendes første plade A Pile Of Empty Tapes (2012) ikke alt hvad, hun havde håbet på. 

Jeg troede, at det ville være nemt. Man kan godt nogle gange tro at, ’nu er jeg signet, så kører det’ – men sådan er det ikke nødvendigvis. Musikken er 90%, og så er det 10% hårdt arbejde. 

Der har været mange små skridt på vejen, før Lydmor nåede til et sted, hvor den kunstneriske frihed var i top, og derfor er et af hendes råd til spirende artister også at lade kreativiteten styre slagets gang. 

Jeg kastede mig ud i verden med alt, jeg havde, og verden greb mig. Det tror jeg næsten altid den vil, hvis man tør, og hvis man ikke fokuserer på, hvad folk tænker om én. Det er så vigtigt. Alle de tanker om, ’er det edgy, er det trendy, er det lidt for Björk agtigt, eller er det ikke nok Björk’ – det er bras, og man kan ikke bruge det til noget. Lav noget der er fedt, og så skal det nok sprede sig. Man kender godt den fornemmelse, når der er nogle, der sender et fedt track, som er nyt og ikke lyder som noget andet. Så sender man det videre til ti mennesker. Dit stærkeste kort er at lave noget, der er unikt.




Drømmer du om at slå igennem som professionel musiker?
Har du brug for et indblik i de mange aspekter i musikbranchen, og vil du finde ud af, hvad der lige præcis gør dig unik som artist?
Så er Innovative Artist Academy lige det springbræt, du har brug for.