custom Custom Size Amalie

Q&A med manager Amalie Christensen: »Der findes ikke et quick-fix i den her branche«

Foto: Privat

Hvad kræver det for en artist at etablere sig i musikbranchen? Amalie Christensen er manager for den fremadstormende danske duo Ravi Kuma, og hun giver her nogle råd til upcoming artister, der ønsker af få et indblik i branchen. Hun fortæller også om sit arbejde med Ravi Kuma, om vigtigheden af samarbejdet mellem artist og teamet bag, og hvad der gør en artist unik.

Hvad er din rolle som manager for Ravi Kuma?

– Som manager står jeg med det samlede overblik over projektet. Jeg lægger den overordnede karrierestrategi og holder holdet (booking, publishing og label) omkring Ravi Kuma i loop, så alle arbejder mod et fælles mål. Sammen med Ravi og i tæt samarbejde med holdet, arbejder jeg blandt andet med at udvikle og opbygge deres brand, fortælle deres historie, lægge livestrategi, få musikken ud til de rigtige gatekeepers ved de forskellige outlets, time udgivelser og håndtere presse. En stor del af min rolle som manager går også ud på løbende at rådgive om kontraktmæssige og juridiske forhold og generelt at vejlede omkring alle valg, spørgsmål og muligheder, der følger med det artistiske virke. Oven i det er det også en stor administrativ side af jobbet, som blandt andet går ud på at indberette KODA/GRAMEX, søge støtte og fonde og ikke mindst at svare på mails, mails, mails og derefter lidt flere mails. Sidst men ikke mindst er en mine vigtigste opgaver som manager at sørge for, at Ravi Kuma altid kan bruge mig som en støtte, at de har det godt, og at de er rustede til, hvad det kræver at skabe en karriere i den hektiske og krævende branche, som musikbranchen er.  

Hvad gør ifølge dig en artist unik?

– I et business-perspektiv ud fra en markedsplacerings sammenhæng er der efter min mening flere faktorer, der skal gøre sig gældende, før at en artist/et projekt er unikt. Hvilke af disse faktorer, der er de ”vigtigste”, er forskelligt alt efter, hvilket marked projektet lægger sig i, hvilken målgruppe det appellerer til, hvilken genre det er, og på hvilke(n) platform(e), musikken primært skal leve. Men overordnet er der nogle ting, der efter min mening skal være til stede for at en artist/et projekt i sin ”helhed” er unikt. Først og fremmest er det i høj grad selve musikken, der er afgørende. Jeg skal kunne mærke musikken. Den skal på den ene eller den anden måde røre mig, for så er der en stor sandsynlighed for, at den også vil røre andre. Det er svært at sige, hvad der præcis gør, at det sker. Det kan i sin ”enkelhed” være en god, velskrevet sang, men det kan også være en lyd, lyrikken, energien, et flow eller noget femte, der skiller sig ud og rammer mig på en speciel måde. Derudover skal sangene have noget enestående over sig, der ikke lægger sig for meget op ad en allerede etableret artist eller projekt. Man skal kunne kende projektet fra andre, når man hører numrene. En anden absolut vigtigt faktor er artistens evne til at levere en virkelig god koncert. At kunne levere et godt show og formidle musikkens energi og budskab live er en kunst, og scenen er et af de vigtigste steder for publikum at mærke projektet.

Hvilke tendenser ser du på musikscenen i øjeblikket?

– Svaret på det spørgsmål afhænger helt sikkert af, hvem du spørger, og hvilket område af musikscenen du peger lygten hen mod. Så jeg vil svare ud fra, hvad jeg fra min position oplever, at der sker på musikscenen i øjeblikket. Når det kommer til genre-tendenser, oplever jeg, at der fra flere steder, i den kommercielle del af branchen, kommer mere opmærksomhed på de grupper og artister, der har et lidt mere alternativt take på musikken, end man hører i det klassiske pop-nummer. Både i radio, i medierne og på scenerne ser jeg projekter, der er ret forskellige fra hinanden og på den måde bredes genre-paletten ud. Det håber jeg fortsætter. Det kunne være fedt, hvis de store pladeselskaber også blev mere åbne overfor det lidt mere ikke-så-ligetil-musik. På nuværende tidspunkt er det jo stadig pop og hiphop, der på mange måder dominerer det musikalske landskab – hvilke er to genrer, jeg elsker, men det vil bestemt ikke skade med lidt mere diversitet.

Kigger man forbi genre, er et af de store emner på musikscenen lige nu hele snakken om kønsfordelingen, blandt andet omkring den tildelte radiotid og på festivalerne og spillestederne rundt om i landet. Jeg tror, der er en del flere nuancer til den debat, end dem, jeg som oftest ser fremhævet, men om ikke andet, er det i hvert fald unægtelig at fokus på kvinder i musikbranchen er øget. Det skal der nok komme nogle forskellige og spændende ting ud af. Inden for rap og hiphop er der også dukket en del projekter op med kvinder i front. Jeg tror og håber på, at vi er på vej ind i en periode, hvor rap og hiphop fremført af kvinder i højere grad bliver en del af lydbilledet – og her tænker jeg på både engelsk- og dansksproget rap. Faktisk er blomstringen af det danske sprog en tendens i musikken, der er svær at overse. Både i rap, men også på tværs af andre genrer. Pop, R&B, hiphop og de mere alternative grupper dyrker i højere grad også det danske sprog i teksterne. Dette gør sig også gældende, hvis man graver sig helt ned i musikscenens muld – ned til det spirende vækstlag.
Jeg elsker vækstlagsscenen. Den rummer fantastisk mange anderledes projekter inden for både definerede og udefinerede genrer. Det er så spændende at følge med i, hvilke projekter fra vækstlaget, der formår at skabe sig et navn på næste niveau, og hvilke tendenser fra vækstlaget, der på den måde forplanter sig på den mere etablerede musikscene. Jeg oplever, at de rockede og støjende projekter fra vækstlaget får en del opmærksomhed fra både publikum og den etablerede branche. Det er ikke som sådan den traditionelle, støvede, støjrock, der spreder sig, men derimod en mere elektronisk, punket rocklyd, som jeg synes, er sindssygt fed. Jeg håber virkelig, at den lyd overlever den hårde og snævre vej op til næste trin på stigen.

Hvad har du af gode råd til artister, som drømmer om at blive opdaget?

– Hvis man som artist gerne vil skabe sig et navn og etablere sig i branchen, skal man finde et hold, der kan hjælpe én med at få sin musik ud til lytterne. Det vil sige management, booking, label og publishing. DIY-tilgangen kan hjælpe et projekt med at få opmærksomhed til et vist punkt, men for at et projekt rigtig skal rykke, så er det nødvendigt med et større hold bag sig. 

Det vigtigste for at finde sit hold er først og fremmest at skrive god musik. Sådan virkelig god musik – noget man ikke kan undgå at blive ramt af på den ene eller den anden måde. Og det er sådan set uafhængigt af, om det er management, booking, pladeselskab eller publishing I leder efter. Få styr på musikken i studiet, i øveren og på scenen. Indspil nogle demoer og send dem rundt til potentielle samarbejdspartnere. Der behøver ikke nødvendigvis at ligge et 100% færdigproduceret, indspillet, mixet og mastereret album, men det er vigtigt at de sange, der bliver sendt rundt, viser hvad projektet kan. Man får typisk kun branchens opmærksomhed kort, så sørg for at det er de bedste numre I sender. Helt lavpraktisk så lav et streaming-link på for eksempel Soundcloud med projektets tre bedste numre. Undersøg hvilke samarbejdspartnere I vurderer kan have interesse i projektet, og som I finder interessante, og send dem en kort og præcis mail sammen med musikken.   

Lad være med at holde på musikken! I skal selvfølgelig ikke tænke kvantitet over kvalitet og bare udgive, udgive, udgive, men sørg for, at jeres musik kan høres. Forsøg eventuelt at skabe opmærksomhed på jeres projekt gennem for eksempel et par singler, eventuelt en musikvideo og en artikel i et musikmagasin som for eksempel Bands Of Tomorrow. Hvis ikke I har musik på Spotify, så gør det på anden måde let for folk at finde frem til musikken.  

Tag også ud og spil koncerter, de steder der giver mening. Meld jer til de festivaler og event-aftener, der er sat i verden for upcoming artister, og hvor I tænker, at branchen enten er til stede eller tjekker programmet ud. Det kan for eksempel være Newbees Festival, UHØRT, Sofar Sounds og så videre. I kan også skrive til de forskellige studenterradioer og tilbyde dem et interview. Det er i hvert fald nogle af de steder, jeg tjekker ud, når jeg scouter nye projekter. 

Hvis I får en koncert op at stå, og I gerne vil have en booker med på jeres hold, så husk at invitere booking-agenterne til at komme og se jeres koncerter. Inviter dem til den koncert, der bliver den fedeste. Sørg også for at dokumentér den vildeste koncert I spiller, så I derefter kan give booking en idé om, hvor fed den var, hvis agenten ikke havde mulighed for at komme til koncerten.  

Og sidst men ikke mindst! Hvis I på et tidspunkt står med et tilbud i hænderne, så vil jeg virkelig anbefale alle artister at få et sæt ekstra par øjne på en kontrakt, inden I eventuelt skriver under på en aftale. Hvis I ikke har en manager, der kan læse den igennem og forhandle på jeres vegne, er det en rigtig god idé at sende kontrakten forbi en juridisk rådgiver ved for eksempel DMF eller en anden organisation, der kender musikbranchen. Det gælder nemlig ikke kun om at forstå forholdene under de enkelte paragraffer, men om at forstå kontraktens helhed, og hvordan den er bedst skruet sammen for jeres projekt.   



Drømmer du om at slå igennem som professionel musiker?
Har du brug for et indblik i de mange aspekter i musikbranchen, og vil du finde ud af, hvad der lige præcis gør dig unik som artist?
Så er Innovative Artist Academy lige det springbræt, du har brug for. Du kan læse mere om det her: