fbpx

FANS AF BANDS #1 – Et fokus på fankultur

05 feb FANS AF BANDS #1 – Et fokus på fankultur

Tekst: Nikoline Skaarup

Hvad er din musik værd, hvis der ikke er nogen, der lytter til den? Vi sætter under temaet ‘Fans af Bands’ fokus på fans og fankultur. Hvad vil det sige at være fan, og hvordan tænker fans om deres store idoler? Forhåbentligt kan vi inspirere dig til at tænke over dine allerede eksisterende eller kommende fans og blive klogere på, hvad de tænker, og hvordan du selv kan bruge det i din videre karriere. God læsning!

Da vi tilbage i 2017 fik en snak med Debs Wild​, som meget beskedent er kvinden, der opdagede Coldplay og nu står for bandets kontakt med deres millioner af fans, var hendes bedste råd, at du som artist skal involvere eller i hvert fald tænke over at kommunikere med dine fans fra det øjeblik, du lægger et eller andet ud i offentligheden – hvad end det er et stykke musik, en video eller bare et post.

Men hvad i alverden er fans for en størrelse, og hvad er det, der motiverer os til at elske en artist så højt, at vi kan kalde os fans? Vi har i denne første del af serien Fans af Bands hevet fat i Elise Ligaard for at blive klogere på netop dette. Elise Ligaard er uddannet fra Københavns Universitet i Musikvidenskab, hvor hun skrev speciale om danske fans af Spice Girls. Siden da har hun viet meget af sin tid til musikhistoriske undersøgelser af fankultur, ligesom hun senere er vendt tilbage til Københavns Universitet som ekstern lektor.

Tag med til nørdeland, når Ligaard deler ud af sine erfaringer fra studiet af fans og som helt normal musikforbruger til slut i artiklen også giver råd til, hvad du som artist kan overveje i din markedsføringsstrategi.

Hvad karakteriserer en fan?

Det er svært, og nok heller ikke helt korrekt, at skære alle fans over én kam. Det at være fan peger ikke tilbage på én bestemt måde at være og agere på, men kommer snarere til udtryk gennem et hav af forskellige former for ‘fandom’. Elise Ligaard pointerer for eksempel, at der er en verden til forskel mellem en Ariana Grande-fan og en metalfan på Copenhell. Der er dog nogle træk, der danner en grundlæggende ramme om det at være fan:

– ​Noget af det, der ofte følger med det at være fan, er, at fans finder sammen med andre ligesindede, enten på nettet eller til koncerter, eller lignende, så de kan dele begejstring, men også analyser og forskellige overvejelser. Henviste Taylor Swift med denne her Twitter-opdatering i virkeligheden til sin ex-kæreste? Handler denne her sang om idolets savn efter sin afdøde far? Er det her outfit ikke en reference til Bruce Springsteens første turné? og så videre, ​siger Elise Ligaard.

Det er præcis det her indgående kendskab til og viden om deres idoler, der karakteriserer fans. De ved ting, vi andre ikke bare kan læse os til, og de bærer deres følelser for denne her kunstner helt ude på tøjet.

– ​De græder ude på gaden, når David Bowie dør, de skriger ude foran hoteller, hvor deres idol er indkvarteret, de græder, når drømmen går i opfyldelse, og de får en autograf. På den måde, synes jeg, at de i virkeligheden dyrker en umiddelbar begejstring, som vi ellers tit lærer, at vi skal pakke væk,​ forklarer hun.

Ligaard ser dog også en grundlæggende problematik, eller et paradoks, når det kommer til, hvordan vi normalt betragter netop fans af musik og også film og tv-serier. For er det ikke skørt at blive så investeret – både følelsesmæssigt og økonomisk – i nogen, man ikke kender personligt?

-​ Sjovt nok rynker vi ikke på næsen af fodboldfans, der rejser rundt i hele verden for at støtte deres hold. Men de her musik-, film-, tv-serie-fans fnyser vi af. I medierne bliver fans gang på gang portrætteret som hysteriske, hjernevaskede, ja, til tider farlige, som uberegnelige stalkere, der ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi.

Mediernes dækning af fans er under al kritik, mener Elise Ligaard, og hun påpeger, at det i virkeligheden siger mere om vores normer for, hvordan man bør opføre sig, end det siger om de fans, de skildrer: ​Vi værdsætter en kontrolleret, rationel omgang med kultur, men det er jo egentlig sjovt, når nu så meget kunst har til formål at bevæge os, ​siger hun.

Og det at være fan handler da også om alt andet end kontrol og rationalitet. Det handler ifølge Ligaard netop om at turde indgå i en leg, at turde give los, slå sig løs, og handle efter nogle nye normer end dem, der normalt bestemmer, hvordan vi skal opføre os:

– ​At man skriger, så højt man kan, at man vælter rundt i en moshpit, at man skriver ’1D’ på sine kinder, at man syr sit eget Lady Gaga-inspirerede tøj, at man optager sit eget cover af en Cardi B-sang. Idoldyrkelsen skaber en kontrast, et legende frirum i hverdagen. Og mange fans er super kreative.

Fans og identitet

Hvis du selv har et idol, eller betragter dig selv som fan af en artist eller et band, så kan du sikkert nikke genkendende til, at det spiller ind på din opfattelse af dig selv som person, og på en eller anden måde er gået hen og blevet en del af din identitet. På sociale medier kan man ‘like’ forskellige sider, ‘følge’ forskellige mennesker, og det er offentligt på vores profiler, så andre kan få et indtryk af, hvem vi er, ud fra hvem vi synes godt om. I en periode var det endda en ting på facebook at tilkendegive offentligt, hvem man ​ikke ​kunne lide gennem såkaldte ‘hadegrupper’.

Det er generelt svært at sige noget om, hvordan fankultur spiller ind på vores identitetsdannelse, mener Elise Ligaard, men når følelserne omkring en musiker bliver så intense, at en person identificerer sig som fan, så vil personen også ofte se idolet som en integreret del af sig selv.

– ​At høre en sang med idolet kommer til at minde én om sig selv. Det er de færreste fans, der beskriver det at være fan som et aktivt valg – de har tit en oplevelse af, at det ‘bare’ skete for dem, næsten som en slags forelskelse, ude af deres kontrol. Det siger noget om, hvor stærkt musik og kunst kan virke på mennesker, og hvor essentielt musik kan være i ens egen selvforståelse. At dyrke et særligt band, en særlig genre eller lignende er noget, man kan bruge på et privat plan – at indiemusik, heavy eller mainstream pop kan indgå i ens liv, så det understreger sider af ens identitet og selvforståelse, som man får det godt af. For al musik kommer jo også altid med et hav af konnotationer og associationer, som fans – og musiklyttere generelt – kan spejle sig i, ​forklarer Ligaard.

Kunst og herunder musik spiller især en afgørende rolle i den moderne tids identitetsdannelse, som tager over fra tidligere tiders måde at definere sig selv på:

– ​I dag er det jo ikke længere givet, ‘hvem’ vi er. Vi er ikke bare ‘bagerens søn’. I det 20. århundrede gjorde den voksende middelklasse, den større fritid, den øgede forbrugskultur og mere, at vi i højere grad fik mulighed for at vælge til og fra: er du til Beatles eller Stones? Er du disker eller flipper? Er du til hiphop eller reggae? Vores æstetiske præferencer er også styret af vores associationer og forestillinger om os selv. På den måde indgår ‘fan-objektet’ – for eksempel en musiker – i stor grad som en del af en fans identitet.

Vores idoldyrkelse bliver en måde at vise folk omkring os, hvordan vi gerne vil have, at de skal opfatte os: ​Mange fans beskriver, at de ikke kan forestille sig, hvem de ville være uden idolet, fordi idolet er blevet en forlængelse af dem selv, ​siger Ligaard.

Hvordan holder man på sine fans?

Hvis du som artist har taget Debs Wild’s råd til dig om at begynde at tænke dine fans ind i dit projekt fra første færd, så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad du så skal gøre ved dem. Og det afhænger selvfølgelig af en lang række faktorer, der varierer fra artist til artist. Hvad er det for en type musik, du laver, hvem er det, der lytter til din musik, og hvad er deres forventninger til, hvordan du som artist skal agere?

– ​Med en stor hype følger ofte stor pressedækning, kommercielle interesser og meget opmærksomhed og eksponering. Det er jo langt fra alle musikere, der trives med det. Og der er helt klart musikgenrer, hvor det giver mere ‘credit’ at være mindre berømt, men til gengæld at få stor anerkendelse fra en lille, indviet skare​, påpeger Elise Ligaard.

Modsat tidligere tider foregår størstedelen af kunstneres kontakt med deres fans over internettet og i særdeleshed over de sociale medier. Det har åbnet op for meget mere direkte kommunikation mellem kunstner og fans, hvor du som artist i princippet kan svare dine fans umiddelbart efter, de har skrevet. Der hersker for Elise Ligaard ingen tvivl om, at brugen af sociale medier er blevet en afgørende faktor i kunstnerens markedsføringsstrategi, men den kan tage mange forskellige former, som igen peger tilbage på, hvem det er, du forsøger at kommunikere til.

– ​‘Pleaser’ det fansene at svare direkte på deres kommentarer, så mange som muligt, eller vil man hellere bevare en distance for at værne om et ‘ophøjet’ image og derfor ikke interagere så direkte? Skal man dele ‘personlige’, ‘spontane’ øjeblikke (som selvfølgelig aldrig ‘bare’ er spontane og personlige, men i høj grad opstillede og redigerede, så de passer til kunstnerens image) som for eksempel at komme ud af badet, spise middag, gå i fitness, eller vil man kun dele indhold, der har direkte relation til ens musik og optrædener? Igen er der mange overvejelser, som alt sammen er med til at fodre det billede, fans har af idolet.

Hvis Elise Ligaard selv skal komme med råd til, hvordan du som artist kan promovere din musik over for en potentiel fanskare, så kan du som et første udgangspunkt finde inspiration hos andre kunstnere, du selv er vild med, og undersøge, hvordan de har valgt at brande sig selv: ​For så vil et potentielt publikum også hurtigt kunne afkode, hvilken ”type” band/musik, der er tale om.

Derudover vil hun – ikke som ‘ekspert’, men som helt normal musikforbruger – råde dig til at have en vis fleksibilitet i forhold til din markedsføringsstrategi, som hun mener skal matche din popularitet:

– ​Jeg tror, at mange i dette jantelovsstyrede land vil finde det lidt patetisk, hvis et lille ukendt højskoleband med 168 følgere får taget topprofessionelle billeder eller en super dyrt produceret musikvideo. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i, hvor man er, i en eller anden forstand? For de sociale medier og YouTube har også vist os, at der er en stor efterspørgsel på bands og musikere, som vi kan spejle os i, og som ligner os selv og som lyder uredigeret og virker ‘hjemmelavet’. Som en kontrast til det overredigerede instagram-billede,​ siger hun og henviser til, at det selvfølgelig igen afhænger af, hvem det er, man som artist gerne vil henvende sig til.

Hvis du er interesseret i at læse mere om fankultur, og hvad du som kunstner kan overveje i forbindelse med din egen strategi, så kan du læse hele interviewet med Coldplays fanansvarlige Debs Wild ​her.

Du må også huske at følge med her på bloggen, hvor vi løbende vil publicere flere artikler under temaet Fans af Bands​.

Kickstart din karriere som artist med egne fans via Innovative Artist Academy